Tekst og historie: Caja Hansen
En jomfru af slot og magt og guld
En ungkarl af liv og korn og muld
De mødes i skoven så fin og grøn
Under himmelen så klar og underskøn
: Dog sover mørket i hjertet
De snakkede og lo på engen så fin
Og karlen blev budt på slottets vin
De blev så forelskede begge to
Og sammen fik de et fælles bo
: Dog sover mørket i hjertet
Men tretten dage og nætter fløj
Og manden om sandhed kun da løj
Da skyggede kvinden ham denne nat
Til foden af et tjørnekrat
: Dog sover mørket i hjertet
Et skrig steg over land og skov
Den unge karl han gik på rov
Og kvinden ung hun græd for sig
Mens fuldmånen lo så hvid og bleg
: Dog sover mørket i hjertet
Den næste dag slog kvinden ned
Hun bad med al sin kærlighed
Men sandhed var sandhed her og nu:
Manden var ulv af rædsel og gru
: Her sover mørket i hjertet
Den kvinde ung hun blev så syg
Mens manden var væk fra hjemmets by
Kvinden døde med et smil for sig
” Se nu min elskede, vi går samme vej”
: Her sove mørket i hjertet
De dage gik og ingen mand blev set
Selv om mangen en mand har søgt og ledt
Men de to de elsker hinanden immervæk
En ulv af gru og vampyr af skræk
: Her sover mørket hjertet
|